Historisk-Topografisk Selskab - Rudersdal, "HISTTOP" arbejder med at bevare egnens kulturhistoriske værdier. Selskabet har omkring 1000 husstande som medlemmer. Se hjemmesiden
www.histtop.dk
Hvert år udgives Rudersdalbogen, med artikler og beretninger fra lokalhistorien. Bogen er gratis for selskabets medlemmer. Desuden udgiver selskabet andre bøger om lokalhistorien. Disse kan købes i boghandelen og på Rudersdal Museer, Mothsgården i Søllerød.
HISTTOP afholder 10-12 arrangementer på årsbasis, som omfatter foredrag, byvandringer, ekskursioner, workshops og lignende.
"Nyt fra lokalhistorien" er HISTTOPS nyhedsbrev, der udkommer to gange om året og indeholder artikler og information om selskabet sat arrangementsprogrammet.
HISTTOP har et tæt samarbejde med Rudersdal Museer, Rudersdal Kommune og andre, hvilket sikrer at selskabets aktiviteter har en høj lødighed, til gavn for medlemmerne og lokalhistorien.