I 1901 blev tømmerhandler Cornelius Captyn valgt til sognerådsformand i Søllerød Sogn. Nyt var det at han kom fra østsognet, nemlig Vedbæk, og han var såvel jovial som empatisk. Han kunne snakke alle konflikter ned, og han kunne med st vindende væsen få et - ellers splittet sogneråd - til at samarbejde.
Det betyder også at han i sin embedsperiode kommer igennem med tre store byggerier: Tre murstensskoler i Øverød, Vedbæk og Nærum.
Det ville have sikret ham en god plads i den politiske historie, men det var tilsyneladende ikke nok.
Da han havde udsigt til at blive genvalgt som sognerådsformand i 1905, viste det sig at han havde helt andre planer.
Disse planer involverede Søllerøds kassebeholdning og en varietéstjerne fra Dyrehavsbakken, men det høres der meget mere om ved byvandringen.
Et Golden Days arrangement.